Rucola
 
			    Bladene på rucolasalaten er små, smalle, stærkt grønne og fligede. Smagen er meget aromatisk og krydret og kan karakteriseres som senneps- og nøddeagtig. Rucola kan indgå i et utal af retter kolde som varme bl.a i salater, pesto, supper og saucer. Der ud over kan den bruges som pynt eller marineres.
MIZUNA
 
 En japansk bladgrønsag, der anvendes som salat. Har en mild smag, hvilket gør den velegnet i blandede salater, alene eller i wok retter, hvor den vendes i lige før servering.
feldsalat
 
 Feldsalat har en mild, lidt krydret, nøddeagtig smag. Det gør den god i salater, grønsagsblandinger, i supper, stuvninger eller dampet.
babyspinat
 
 Babyspinat er spinat der er høstet, inden den er færdigudviklet. Den har en mild smag og er god i varme retter, stuvninger og blandede salater.
rØd sennep
 
 De spæde blade som har en meget karakteristisk smag af sennep kan bruges i salater, wokretter og som pynt.
RØD MANGOLD
 
 Spæde rødbedeblade. De har en meget mild smag af rødbeder, med en let nøddeagtig eftersmag. De er ideelle i salater og i varme retter, hvor bladene vendes i lige før servering.
lollo bionda
 
 Grøn krusbladet salat. Mild krydret smag. Flot som pynt og velegnet til blandede salater.
lollo rossa

Rød krusbladet salat. Mild krydret smag. Flot som pynt og velegnet til blandede salater.
romaine
 
 Grøn salat med kraftige blade og meget sprød struktur. Smagen er kraftig og let nøddeagtig. Velegnet i salater og som pynt. Romaine salaten anvendes bl.a. i den klassiske Cæsar salat.
hjertesalat
 
 Findes både som en grøn og rød type. Sød salatsmag og god sammen med bitre salater. Deles i halve eller kvarte. Kan serveres rå, grillet eller braiseret.
GRØN KRØL
 
 Også kaldet egeblad. Har dekorative krøllede blade formet som egeblade. Smagen er mild nøddeagtig.
God som pynt på varme og kolde retter, samt i salatskålen.
rØD KRØL
 
 Også kaldet rød egeblad. Har dekorative krøllede blade formet som egeblade. Smagen er mild nøddeagtig.
God som pynt til varme og kolde retter, samt flot og velsmagende i salatskålen.
frillice
 
 Kaldes også ærtesalat på grund af den milde smag af ærter. God i salater og som pynt.
frisÉE
 
			    
		        Har tjavsede og grønne blade samt en fyldig og aromatisk,  men ganske bitter smag. Derfor er den bedst sammen med andre salater eller som  pynt.
bladselleri

Bladselleri har lange, kraftige stilke, som er saftige og sprøde. Farven variere fra lys gul til mørk grøn. Bladselleri har en karakteristisk duft og smag og bruges rå som tilbehør til ost, som snack alene eller sammen med dip, i grønne salater eller waldorfsalat. Bladselleri er en uundværlig ingrediens i en Bloody- eller Virgin mary. Den kan også koges, smørdampes eller steges og bruges i supper, gryderetter eller som tilbehør til kød.
spidsKÅL
 
 Spidskål minder om hvidkål, men er smallere og mindre kompakt og med mildere kålsmag. Et spidskålhoved skal være fast og sprødt med klare farver. Smager godt både rå og dampet. Kan koges, stuves, farseres, lynsteges eller sauteres.
bredbladet persille
 
 Bredbaldet persille har i modsætning til den velkendte kruspersille helt glatte blade. Smagen er karakteristisk og kraftig. Persille kan bruges som krydderi i mange forskellige retter. Er blandt andet god i saucer og dip, og i tilberedning af kød og fisk. Til forskel for traditionel persille bør bredbladet persille først tilsættes varme retter umiddelbart før servering.
persille
 
 Persille er nok vores mest kendte og anvendte krydderurt. Kan anvendes på utallige måder fx i saucer, til stege, til kylling og som grønt drys på fx. nye kartofler.
hvidkÅl
 
 Hvidkål fås næsten året rundt. Om sommeren som sommerhvidkål, der har ret løse, grønne hoveder. Vinterhvidkål har et tæt, fast bleggrønt hoved og en stærkt smagende tyk stok. Kan strimles til salat, coleslaw, kommes i supper og gryderetter. Hvidkål kan også dampes, koges, sauteres eller lynsteges og bruges i wokretter. Hvidkål har et højt indhold af vitaminer (C og K) og fibre.